Tilmelding til Kursusferie

Når du ønsker at tilmelde dig til en kursusferie, bedes du kontakte Marianne Dumen direkte, gerne på email     bluecoast4u@gmail.com    og du er velkommen til at ringe på mobil 2168 1117 og få yderligere information inden tilmeldingen, eller sende mail. 

Du er naturligvis velkommen til at rekvirere materiale om kursusferie, herunder program, indhold, detaljer om ophold og forplejning m.v.

I forbindelse med tilmelding, skal der betales et depositum. Dette er for at du kan sikre dig en plads på den kursusrejse, du gerne vil med på. Desuden anvendes depositum til at reservere flybilletter og ophold på skibet.

På nogle kursusferier er det muligt at vælge, om man ønsker selv at booke og betale sin flybillet, eller om man ønsker at Kursusferie DK skal sørge for flybilletten også. Detaljerne fremgår under beskrivelsen af hver kursusferie/kursusprogram.

Du kan se hvad der generelt er indkluderet og ekskluderet i prisen her.

Vilkår for tilmelding og betaling:

  • Kursusferiens pris, og hvad prisen indeholder, fremgår af beskrivelsen for den specifikke kursusferie.
     
  • Du kan også læse om hvad prisen for en kursusferie generelt dækker, og hvad der er eksklusive under menupunktet Rejsevilkår.
     
  • Nogle kursusrejser har 2 priser. En pris, hvor flybilletter og lokal lufthavnstransfer er indeholdt, og en anden pris hvor du selv køber din flybillet.
     
  • For endelig tilmelding skal depositum betales rettidigt. Du vil modtage oplysninger om hvortil og hvornår depositum og restbeløb skal betales (dansk bankforbindelse).
     
  • Afbestillingsforsikring og rejseforsikring indgår ikke. Vær venligst opmærksom på, om dine rejseforsikringer dækker på forskellig måde, alt efter om du selv booker og betaler din flybillet, eller om Kursusferie DK gør det for dig.
     
  • Det gule (eller blå) sygesikringskort dækker ikke rejser til - og i Tyrkiet, men det dækker de rejser, som har udgangspunkt på Rhodos/i Grækenland.
     
  • Du har mulighed for at få specialmad under dit ophold på skibet, herunder hvis du er vegetar, har fødevare intollerancer eller andet. Blot har vi brug for at vide dette i god tid inden rejsen finder sted.
     
  • Kursusferie DK gør venligst opmærksom på, at kursusferier, wellnessrejser og andre ophold og kurser, som arrangeres hos os, er uegnede for personer med ubehandlede misbrugsproblemer eller psykiske sygdomme, da vi hverken har de fornødne kompetancer eller den påkrævede tid, til at håndtere særlige behov.