Krydstogtmenu:
Til morgenmad serveres tyrkisk morgenbuffet, der består af æg, tomat, agurk, hvidt brød, marmelader, oliven, alm. skæreost og albaost (som feta), honning, yoghurt naturel samt frugt. Kaffe og te er inkluderet til morgenmaden.
Frokost og middagsmad er tilberedt fra bunden med oksekød, kylling eller fisk og masser af sæsonens friske grøntsager. Tilbehør er kartofler, ris eller pasta og altid med frisk grøn salat og brød.
Eftermiddagskaffe og te, med kiks, småkager eller kage.
Til middag serveres nogle af de velsmagende tyrkiske meze, der er kolde eller lune småretter. Middagsmaden er som frokosten tilberedt af de bedste råvarer og friske grøntsager. Flere gange i ugens løb tænder skipper op i grillen, og der grilles både friske fisk, kylling og/eller köfte (små bøffer med hakket oksekød). Middagsmaden efterfølges altid af sæsonens friske frugt.
Særlig menu:
Hvis der er deltagere med fødevare intolerance, eller gæster, der ikke bryder sig om fisk, er vegetarer m.v. vil vi meget gerne vide dette på forhånd, så alternativ menu kan tilrettelægges, og indkøb foretages mens vi er i havn.
Kursusarrangøreren tilrettelægger menu'en sammen med Kursusferie DK. Det er muligt at der er valgt en særlig menu, f.eks. vegetarmad. Du kan finde information om dette under det enkelte kursusprogram.